Henrik Buchhave

Folketingskandidat og regionsrådskandidat i Frederikshavn Kredsen

Debatindlæg

17. marts 2019

Bragt i Nordjyske i marts 2019

Jeg vil på ingen måde forsvare Falck med deres ageren i sagen om Bios. Den slags metoder hører ingen Jeg vil på ingen måde forsvare Falck med deres ageren i sagen om Bios. Den slags metoder hører ingen steder hjemme. Når et firma taber et udbud, må man jo tage sine priser op til overvejelse, og gennem sin måde at løfte andre opgaver på, bevise at man er sin pris værd.Men når det er sagt, så har vi i regionsrådet aldrig været utilfredse med den måde Falck har håndteret opgaven på. Vi har selvfølge altid ønsket, at vi kunne få et bedre beredskab, for de samme penge. Netop derfor er opgaven også blevet udbud til frie bud. Om ikke andet i håb om, at konkurrencen kunne gøre være med til at give højere værdi for pengene. Det var vel også det der så ud til at lykkedes i Region Syd, da Bios vandt udbudet. Falck må ha været bevidst om, at de havde en værdifuld opgave, siden de så voldsomt er gået ind i at ødelægge opgaven for Bios. Med det, har Falck så skudt sig selv, ikke bare i foden, men i begge fødder.Det giver jo os politikere en endnu større lyst til at få afprøvet, om prisen er rigtig. Men når Ulla Astman allerede nu går ud og meddeler, at vi ønsker at hjemtage opgaven, gør hun regning uden vært. Selvfølgelig skal vi se på, om vi kan løfte opgaven til en fordelagtig pris. Men vi ved jo kun om den pris er rigtig, hvis andre også har givet et bud. Jeg har den holdning, at opgaver der kan drives af private aktører til den rigtige pris, de skal ikke drives af det offentlige for skatteborgernes penge.MvhHenrik BuchhaveFolketingskandidat for Venstre i Frederikshavn KredsenRegionrådsmedlem i Regions Nordjyllandsteder hjemme. Når et firma taber et udbud, må man jo tage sine priser op til overvejelse, og gennem sin måde at løfte andre opgaver på, bevise at man er sin pris værd.Men når det er sagt, så har vi i regionsrådet aldrig været utilfredse med den måde Falck har håndteret opgaven på. Vi har selvfølge altid ønsket, at vi kunne få et bedre beredskab, for de samme penge. Netop derfor er opgaven også blevet udbud til frie bud. Om ikke andet i håb om, at konkurrencen kunne gøre være med til at give højere værdi for pengene. Det var vel også det der så ud til at lykkedes i Region Syd, da Bios vandt udbudet. Falck må ha været bevidst om, at de havde en værdifuld opgave, siden de så voldsomt er gået ind i at ødelægge opgaven for Bios. Med det, har Falck så skudt sig selv, ikke bare i foden, men i begge fødder.Det giver jo os politikere en endnu større lyst til at få afprøvet, om prisen er rigtig. Men når Ulla Astman allerede nu går ud og meddeler, at vi ønsker at hjemtage opgaven, gør hun regning uden vært. Selvfølgelig skal vi se på, om vi kan løfte opgaven til en fordelagtig pris. Men vi ved jo kun om den pris er rigtig, hvis andre også har givet et bud. Jeg har den holdning, at opgaver der kan drives af private aktører til den rigtige pris, de skal ikke drives af det offentlige for skatteborgernes penge.MvhHenrik BuchhaveFolketingskandidat for Venstre i Frederikshavn KredsenRegionrådsmedlem i Regions Nordjylland




Bragt i Nordjyske februar 2019

Er det ikke svært, skal det være nært.
Overskriften dækker over de intentioner der ligger til grund for det forslag til en sundhedsreform, som regeringen lige nu arbejder på at få vedtaget. Sundhedssystemet skal tættere på borgeren af flere grunde. Med den centralisering og specialisering der de senere år er sket i sundhedssystemet, er det vigtigt også at huske det nære. Hele sundhedsvæsenet er presset i disse år. Der mangler læger og der bliver flere patienter, to modsatrettede udfordringer. Dette samtidig med at lægerne bliver dygtigere og dygtigere og behandler flere og flere ting.Derfor skal de behandlinger der kan klares af egen læge, fysioterapeut eller sygeplejerske, klares af disse. Det vil give nærhed for borgeren og det vil give plads på hospitalet til andre patienter. Dermed bliver den praktiserende læge sammen med de kommunale tilbud, fortsat den vigtigste spiller i den enkeltes sundhed.Reformen indeholder også et løfte om flere penge til akutberedskab. Et ønske vi regionen har haft i mange år. Nu kommer de så, og det kan vi kun være tilfredse med. Det er særdeles påkrævet her i vores område. Man kan vel påstå, at den sammenligning der nu er på responstiderne i de store byer, kontra for os der bor her i de knap så tætbefolket områder, åbenbar bliver til vores fordel. Det er også på tide, at der kommer en forståelse for, at vores skattekroner er lige så meget værd, forstået på den måde, at der ikke skal være forskel på sundhedstilbuddet, alt efter hvor du bor.Jeg har tidligere været bekymret for centraliseringen af den politiske magt ved sundhedsreformen. Den bekymring har jeg stadig. Når den politiske magt samles i Århus, bliver der meget langt til både Skagen og Frederikshavn. Et pennestrøg, og mange, for vores område, vigtige arbejdspladser går tabt. Derfor får de kommunale politikere en vigtig opgave, med altid at være opmærksom på dette. En opgave jeg også fortsat vil være meget obs. på.Men alt i alt ser jeg langt flere fordele i reformen, end jeg ser ulemper, så lad os håbe det bedste.Med venlig hilsenHenrik BuchhaveFolketingskandidat i Frederikshavn kredsen for Venstre



Aktiv dødshjælp

Bragt i Frie Ord i Nordjyske i uge 38 


Debatten om for eller imod aktiv dødshjælp kommer op med jævne mellemrum, sikkert fordi det ikke er nogen let sag at nå til en endelig beslutning om.

Det kan synes let nok, blot at sige man er for aktiv dødshjælp, for ingen ønsker at ende sine dage som voldsomt syg og sengeligende patient, måske enda uden evne til at tage sine egne beslutninger.

I et frit og liberalt liv, burde man så ikke have ret til at bestemme over sit eget liv, for hvorfor skal andre bestemme hvad jeg må gøre.
Men der er mange etiske dilemmaer der skal tages med i beslutingen. 

For hvornår og på hvilket sygdomsstadie, skal man have ret til at dømme sig selv ude af det fortsatte liv? Skal det være bestemte sygdomme, som giver ret til at tage beslutningen, og hvem skal have lov til at beslutte hvilke? Hvordan måler man, hvornår man er syg nok?

Mennesket der ved en ulykke er blevet handicappet, eller måske enda lam, kan let komme til den slutning, at dette liv ikke er værd at leve. Men det er jo en slutning der kommer, set med den raskes øjne, vedkommende har jo ikke været i situationen før, og ved derfor ikke hvilket type liv der kan vente. Prøv at spørge den der er født med et handicap, om livet er værd at leve.

Skal andre have ret til at dømme mig ude af mit liv, og ud fra hvilken begrundelse. Hvordan vurderer andre, hvorvidt jeg har et godt liv, hvis ikke jeg selv er i stand til at give udtryk for det?

Sjælesorg, bristet kærlighed og eller generel modgang i livet, kan få en ulykkelig person til at tage sit eget liv. En fatal beslutning, taget i en stemning af mismod og ulykkelighed. En stemning der næsten helt sikkert ville ha ændret sig, hvis omsorgen og tiden havde fået lov til at læge.

Ifølge dansk lovgivning, er det ikke forbudt at tage sit eget liv, andre må blot ikke give en hjælpende hånd. Bliver du som person bekendt med, at en anden har plan om at tage sit liv, har du pligt til at hjælpe vedkommende ud af den plan.

Men hvad nu, hvis jeg ønsker at tage mit eget liv, men ikke er i stand til at gøre det. Skal andre så gives ret og eller pligt til at hjælpe med dette? Vil du være den der giver din bedstemor den sidste pille, for at hjælpe hende ud af dette liv, med risiko for atbruge resten af dit liv, til at tænke på om det nu også var det rette tidspunkt?

Ja, hvem skal være bøddel?


Bragt i ugeavisene i uge 38

 Landbruget er et vigtig erhverv i vores landsdel, som indeholder rigtig mange arbejdspladser, særligt i følgeindustrien. 
Derfor er det også vigtigt, at der politisk til stadighed er stor bevågenhed på at sikre optimale produktions og konkurrence vilkår. Det skal bare gøres under sikker hensyntagen til vores omgivende miljø. 
Intet erhverv kan leve af og med, at have ulige og besværlige konkurrencevilkår.
Mange bekymrer sig for miljøet, og skal man tro de såkaldte eksperter, også med god grund. Vi vil jo gerne sikre, at vi har rent drikkevand og at vi ikke efterlader en miljøregning i børneværelset. 
Men det forslag som Det Radikale Venstre er kommet med, om attage 1/3 af al landsbrugsjord ud af produktion, er i bedste fald et meget populistisk forslag, valget nærmer sig! 
Hvem kan forestille sig, at eks. vis Ikea skulle lukke en tredjedel af butikkens areal af, på befaling af politikerne. Ret absurd ikke, men det er jo det som forslaget går på.
Danmark er på de fleste områder et foregangsland, når det kommer til at sikre produktionsanlægget til en miljøsikkerproduktion. Det er godt, at Danmark foregangsland, når blot vi også arbejder for, at få de andre lande med. Det vil være med til at sikre lige vilkår og ensartede priser på tværs af grænserne. 
Ifølge Danmarks Statistik, producerer vi fødevarer til 15 mio. mennesker, men holdningen hos nogen er, at det behøver vi ikke at gøre, da en mindre produktion vil være med til at sikre vores miljø. Det vil den helt sikkert også, men de 15 mio. menneskerskal jo stadig have mad, og den mad skal så produceres andre steder. Hvor stor sikring sker der så helt reelt, hvis blot man flytter påvirkningen til et andet sted i verden. Så mener jeg, at man pynter sig med lånte fjer.
Vi har som det rige samfund vi er, en stor forpligtigelse til at gå foran, men vi skal ikke spænde ben for os selv, med letkøbte uigennemtænkte forslag. Landbruget arbejder hver dag på, at sikre en miljøvenlig produktionogså selv om de bruger hele det areal der er til rådighed. 

Budget 2019

 

I forbindelse med dette års budgetlægning i regionen, er den fortsatte drift af akutlægebilen i Hjørring blevet et emne.

Forhistorien på den oprindelige etablering af akutlægebilen er, at den blev etableret og driften betalt af staten, som kompensation for, at den daværende akuthelikopter blev placeret i Skive.
Sidste års finanslov, blev efter pres fra DF, udvidet med en ekstra akuthelikopter til det nordjyske. En beslutning jeg tidligere har kritiseret, da i særdeleshed Vendsyssel ville ha været langt bedre tjent med et alternativ til helikopteren. Prisen for helikopteren svarer rundt regnet til 5 akutlægebiler, biler der kunne ha gjort noget effektivt ved de lange responstider vi må leve med her i landsdelen.

Den beslutning ér taget, og den nye akuthelikopter bliver placeret i Pandrup.

Dermed bortfalder begrundelsen for at opretholde akutlægebilen i Hjørring, og regionen skal selv til at betale for driften, hvis vi ønsker at beholde den.

Det er her den politiske uenighed så kommer, for hvis vi ønsker at beholde bilen, hvor vil der i så fald, så være berettiget begrundelse for også at ønske en akutlægebil. Disse områder kunne være Thy, Himmerland, Frederikshavn og en permanent ordning i Skagen.  Det er så de føromtalte 5 biler, men det har vi ikke råd til.

På den måde er vi kommet til at sidde i et dilemma, på grund af beslutninger taget på borgen. Ingen har jo lyst til at fjene noget alle er glade for, mens vi på den anden side kommer til at gøre forskel på regionens borgere, da vi ikke kan tilbyde samme service og tryghed hele vejen rundt.

Men en ting er helt sikkert, i Venstres regionsrådsgruppe kæmper vi for at forbedre forholdene for hele det nordjyske sundhedsvæsen, også selv om der bliver taget beslutninger på borgen der påvirker vores lokale dagligdag.


Grundlovsdag 2018

 

I dag vil jeg begynde med at løfte sløret for, hvor når vi skal til folketingsvalg.
Den beslutning er nemlig taget, om hvornår det skal ske.
Det næste folketingsvalg bliver om senest 379 dage, dvs. i løbet af det næste års tid.

Hvorfor bruger jeg så min taletid på at orientere om dette lige nu.
Det gør jeg jo fordi, at vores frie og uafhængige valg jo netop er opstået i forlængelse Grundlovens vedtagelse.

Frihed, frisind og ligeværd, er hovedhjørnesten i det danske samfund og demokrati.
Værdier, vi snart har haft så længe, at nogen måske er begyndt at tage dem for givet.
Netop for at undgå dette, er det jo at vi fortsætter med at fejer grundlovens vedtagelse, selv nu 169 år efter indførelsen.

Vi fejrer i dag, at vi i Danmark har lov til selv at have en mening, og vi har også ret til at give udtryk for vores meninger og holdninger.

Enhver dansk borger, som har opført sig bare nogenlunde ordentlig, kan blive opstillet, og derved opnå valg til landets lovgivende forsamling.
Vi har et frit demokrati, hvor vi selv tager stilling, uden nogen form for tvang.
Alligevel, har vi traditionelt en høj valgdeltagelse, hvilket er glædeligt.

Men det er en frihed, må vi aldrig tage for givet, bare kig lidt ud i verden.
Mange misunder os den frihed.
Derfor skal vi til stadighed værne om den, ikke bøje os for rabiate holdninger og skikke.
Det er relativt let at miste friheden, men det er langt vanskeligere at få den tilbage.

Netop derfor er der grund til at feste i dag, glædes os over, at vore forfædre var fremsynede og kloge, da de skrev grundloven. Det gjorde de så godt, at det stort set ikke har været nødvendigt at redigere den siden.

Mennesket trives bedst i frihed, frihed til at tage ansvar for eget liv, frihed til at vælge livsbane og job.
Ja frihed til at vælge, hvorvidt man overhovedet vil have et job.
Og nej, jeg har ikke noget problem med, at nogen vælger ikke at arbejde, de skal blot ikke forvente at samfundet forsørger dem i stedet.
For sammen med friheden følger også nogle rettigheder.
Du har friheden og retten til at vælge om du vil bidrage til det fælles samfund, og derved følger retten til at modtage goder fra samfundet, eller du har friheden til ikke at bidrage, og derved miste retten.

Som spejder fik jeg lært, at ingen kan alt, men alle kan noget, det gælder også når det handler om at bidrage til fællesskabet. Fællesskabet bliver kun godt, hvis så mange som muligt bidrager og deltager.

Selvfølgelig skal samfundet hjælpe dem der ikke kan selv, det er en del af det vi kalder velfærd.
Velfærd må bare aldrig blive noget vi tror der kommer af sig selv, fordi velfærd kommer et sted fra.
Velfærden er kommet, fordi vi har haft råd til det, eller vi har taget råd til det.
Velfærden er vokset, fordi velstanden i samfundet er vokset.
Jeg tror alle der er her i dag, kan nikke ja til, at I gennem jeres liv gradvist er blevet rigere.

I samme tid er hjælpen fra det offentlige og til den enkelte også øget, der bevilges hjælp til langt mere end blot for 20 siden.
Og det er da glædeligt, at vores samfund er så velhavende, at vi har råd til at hjælpe.
En hjælp der gerne skal afspejle niveauet i resten af samfundet.
Alligevel er der noget der tyder på, at en justering har været nødvendig.

Der var blevet for lille gevinst, eller forskel om man vil, ved at være på kontanthjælp, og så at have et job.
Det har nogle uheldige konsekvenser på nogen menneskers lyst til at tage et job. Derfor er det godt, at regeringen har lavet nogle stramninger, som vi også allerede nu kan se har haft den ønskede effekt.
Der er færre på offentlig forsørgelse, og flere er kommet i job.
Det er godt for økonomien og derved godt for landet.

Men behøver vi at være så påpasselige, når vi nu er så rige?
Det er jo ikke anderledes end husholdnings økonomien, skal du bruge en krone, bliver du nødt til at tjene den først.
Ja du er nærmest nødt til at tjene 2!
Historisk har landbruget gjort Danmark til et velstående land. Det har det, fordi landbruget har været i stand til at producere flere fødevarer, end landet som helhed har haft brug for selv. I dag bidrager industrien mfl. også i høj grad med deres produkter.
Dette overskud bliver så solgt til udlandet, og så er vi tilbage ved husholdningen, der er kommet flere penge ind, end der er gået ud. Danske har gennem alle tider været dygtige handelsfolk, købmænd om man vil, og har derved gennem udsyn og vid været med til at skabe vores rigdom.
De forstod, at ved at handle med andre, kunne de tilføre landet noget, vi ellers ikke ville ha fået.
Et land bliver jo ikke rigere ved kun at handle med sig selv.

Derfor har Danmark også altid været åben ud mod omverdenen, en åbenhed vi skal bevare. Hvis vi lukker verden ude, lukker vi også os selv inde.
Danmark skal være åben for dem der kan og vil, men vi skal lukke for dem der ikke kan og vil.

Vi er heldigvis ved at gøre op med tidligere tiders blødsødenhed, og er begyndt at stille krav.
Og det virker, tilstrømningen er faldet, flere får sig et job og det gælder også indvandrerne.
Det er godt, for der er brug for alle hænder, brug for at alle bidrager til den fælles husholdnigskasse.
Jo bedre denne kasse er polstret, det bedre velfærd har vi råd til. Hvis vi bliver syge, har vi et begrundet håb om at kunne få den behandling og pleje der er brug for,
og når alderen indhenter os, og kræfterne ikke er så store mere, at vi kan få hjælp til de basale behov.
Det betragter vi alle sammen som den grundlæggende velfærd.
Og med den skat vi har betalt, er det et helt rimeligt håb.

Men vores sundhedssystem er udfordret i denne tid, pengene har svært ved at række, også selv om der aldrig har været brugt flere penge, end der gør i dag.
Der har heller aldrig været ansat flere læger eller foretaget flere behandlinger end i dag. Mange af os kan jo let huske, at en kræft diagnose, en blodprop eller lign. stort set var det samme som dødsdom. 
Diagnoser som stadig er alvorlige at få, men som der også i højere og højere grad kan behandles.

Et sundhedssystem der bliver dygtigere og dygtigere, er glædeligt for os alle, men det koster.
Derfor tror jeg også der er brug for, at vi ser på hele sundhedssystemet med nye øjne. Det skal på en eller anden måde omorganiseres, så pengene bliver brugt så godt som muligt. Det er godt købmandsskab.
Kommunerne har et stort ansvar hvad angår den forebyggende del, og det er nu engang billigere at forebygge, end det er at helbrede. Hele sundhedsopgaven skal sammentænkes, set ud fra patientens vinkel.
Vi skal undgå at blive syge, og sker det så alligevel, skal vi gøres raske hurtigst mulig. Det kan kun lykkedes hvis alle parter arbejder sammen om opgaven.

Den Venstre ledet regering vi har nu, har gjort det godt, men de har også været afhængig af støtte fra andre.
Det giver sig af og til udslag i nogle af de forslag og love der har været på dagsordenen.  Det er bestemt ikke alle forslag der har groet i den liberale baghave,
men selv om, at vi har været nødt til at sluge nogle kameler, så er der gennemført rigtig mange liberale sager.
Sager som helt sikker ikke ville være blevet gennemført med Mette Frederiksen ved roret.
Det er vigtigt at holde sig for øje, når valget kommer.
MF har jo allerede lovet, at kontanthjælpsloftet og integrations ydelsen  bliver fjernet, hvis hun kommer til.
Siden kontanthjælpsloftet blev indført, er rigtig mange kontanthjælpsmodtagere kommet i job, så loftet det virker.
Det er godt at folk kommer i arbejde, det er sundere for dem selv, og det er sundere for samfundet.

Sidste år, blev der brugt rundt regnet 36 mia på flygtningene,
det svarer til hele Region Nordjyllands budget – i tre år.
Så ja, vil skal hjælpe mennesker i nød, men vi kan ikke rede verden, og vi skal ikke hjælpe så mange, så vi skader os selv.
Hjælpen skal gives der hvor den gør størst nytte, og det er ikke nødvendigvis inden for Danmarks grænser.

Danmark er et frit land, og det er det fordi danske før os har kæmpet for denne frihed.
Vi har mange goder, og vi har nogle gode værdier.
Det kan andre ude i verden også se, derfor er Danmark et attraktivt land at flytte til.

Og hvem vil ikke gerne være attraktiv, de fleste af os bruger mere eller mindre tid foran spejlet inden vi bevæger uden i omverdenen.

Netop det at vi er attraktive gør, at vi godt kan tillade os at være lidt stolte over vores land.
Vi må også gerne være så stolte, at vi ikke giver køb på vore værdier, for hvis ikke vi gør det, så mister de der misunder os vore goder og værdier,
ja så mister de respekten for os.
Så er vi lige med et ikke attraktive længere, heller ikke for os selv.
I det lys skal vi fortsat tage imod mennesker i nød, når blot vi gør det med respekt for vore egne værdier.

Nu fejrer vi så Grundloven i dag, med god grund.
Lad os glæde os over, hvilket godt samfund vi i fællesskab har fået skabt.
Lad os bruge den glæde til fortsat at udvikle vores samfund.
Et samfund hvor der både er plads til den stærke, og et samfund hvor der er hjælp til den svage.

Med de ord vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig grundlovsdag.


Grundlovsdag 2017

 

I forrige uge, oplevede vi desværre igen en fej terrorhandling, denne gang i Manchester. Den her gang gik det ud over børn og unge, som man vel næppe kan beskylde for at have andel i, hvordan verden ser ud lige nu. En handling, hvis eneste formål er at skabe utryghed, frygt og ustabilitet. Og for det ikke skal være løgn, nu igen i lørdags. Handlinger begået af forskruede personer, som på ingen måde ønsker at demokratiet skal sejre, men som lever i en overbevisning om, at mennesket kan tvinges til at tænke og tro i en bestemt retning.

Forstemmende er det efterfølgende at oplevede, hvordan populistiske politikere her i landet, straks forsøger at skabe egen vinding, med diverse uigennemtænkte forslag om lukkede grænser, og udsmidning af alle der ikke ligner dem selv på en prik. Altså igen at tvinge mennesket, til at tro og tænke i en bestemt retning.

Vi skal være forsigtige med at tillægge hele befolkningsgrupper nogle få forskruede menneskers handling og overbevisning. Hvis vi gør det, hvor forskellige er vi så fra dem der begår terrorhandlingerne?

 

I det lys, er det ekstra glædeligt at kunne fejre grundlovsdag her på Dannerhøj. 168 år siden de første skridt blev taget til det demokratiske samfund, vi i dag, med rette, er så stolte over, og som mange tilligemed misunder os. I nutidens øjne måske knapt så demokratisk, som vi ser i dag, men i datiden var det store og kloge skridt.

Almindelig valgret til en rigsdag med to kamre. Vælgerkorpset var næsten det samme, nemlig alle uberygtede mænd med egen husstand over 30, som ikke nød eller havde nydt fattigunderstøttelser eller havde mistet rådighed over eget bo.

Valget til landstinget blev indirekte, og valgbarheden begrænsede sig til økonomisk velbjærgede mænd over 40. På den måde så man en garanti for et besindigt og ansvarligt førstekammer, der om nødvendigt kunne afbalancere overilede beslutninger taget i Folketinget, hvortil alle uberygtede mænd over 25 jo var valgbare. Nogen kunne sikkert godt ønske sig tilbage til en tid, hvor overilede og ubesindige beslutninger i folketinget kunne gøres om.

Selv om vi dag trækker lidt på smilebåndet af disse indskrænkninger, så var det dog de første vigtige skridt til det demokrati vi kender i dag. Et demokrati hvor alle med noget på hjerte kan komme til orde, så længe det sker i respekt for alle andre, netop som det er beskrevet i grundloven. Når man læser de 100 §, er de jo den dag i dag fuldt gyldige, om end de måske er omskrevet i et mere nutidig sprog. Men hensigt og holdninger er stadig fuld gyldige, og det kan vel kun skabe fuld respekt om vore fremsynede forfædre.

 

Men det at vi har så god en forfatning/grundlov, må aldrig få os til bare at læne os tilbage og tage alting som en selvfølge. Samfundet udvikles til stadighed, og det der ser klogt og rigtigt ud i dag, kan være håbløst i morgen. Vi bor i hus, der i 1877 blev bygget som kirkestald. De fremsynede kirkegængere, som dengang erkendte et behov for at kunne sætte sin hest på stald ved kirkegang, fik da også tinglyst denne ret for bestandig på ejendommen. Og ja, jeg er blevet truet mange gange med, at jeg skal huse visse venners hest ved næste søndags kirkebesøg. Det gør jeg såmænd gerne hvis behovet skulle opstå.

 

Det tales i disse tider meget om, hvorvidt alle der har evnen, nu også bidrager til samfundet. Det er som om det nogen steder, er gået i glemmebogen, at man skal yde før man kan nyde. Den mindste forhindring, og man har ret til at blive forsørget af det offentlige.

Da jeg som barn blev i stand til at kunne løfte en skovl, kunne jeg jo også bruge denne til at læsse møj i en trillebør – eller en movbore som det jo hedder.

Da jeg som teenager var på tur på min knallert, var jeg en dag uheldig at lave en mavelanding på en grusvej. Til alt held havde jeg min motorjakke på, I ved den der sorte læderjakke med skrå lynlås og rødt plysfoer. Den beskyttede min overkrop, men de nye Lee Cooper Jeans holdt ikke til det. Jeg fik en lang flænge i låret, som efterfølgende blev rimpet samme med 14 sting. Det skete en lørdag, og allerede mandag sidst på dagen var min far træt af at se på patienten, så der blev lavet en aftale med min læremester, jeg var i lære som tømrer, at jeg da sagtens kunne udføre noget værkstedsarbejde. Jeg kunne da bare læne mig lidt op af høvlebænken. Min teenager hjerne kunne vist ikke lige se det kloge i det arrangement, men man gjorde som der blev sagt. Det var så en lektion i livets skole, om at intet kommer af sig selv.

 

For nogle få år siden havde jeg job som omsorgsmedhjælper på et hjem for mentalt handicappede, som det så fint hedder. Her var der en herre, godt oppe i pensions alderen som stolt viste mig et gårdsmaleri. Han forklarede at det var her han havde arbejdet det meste af sit liv. Han fortalt hvordan arbejdet med hestene havde været det han var allermest glad for. Af samme grund gik han hver dag hen på den lokale rideskole, for lige at få kontakt med de elskede dyr.

Han ville aldrig ha været i stand til at klare sig selv, men at opleve den stolthed hvormed han omtalte sit virke, gav altså stof til eftertanke. En mulighed for stolthed vi fratager mennesket, når vi i korrekthedens navn installerer svage mennesker på en institution.

Som spejder har jeg lært, at alle mennesker har en værdi, at alle kan bidrage med noget. Jeg siger ikke at alle skal arbejde fuld tid, men alle vil kunne opleve glæden ved at gøre nytte i større eller mindre grad. Den glæde man føler, når man har bidraget, den betyder rigtig meget for selvværdet.

 

Jeg er et helt almindeligt menneske, som tror på værdien af at svare enhver sit, og at handlinger har en konsekvens. Jeg var vist ikke den mest flittige elev i skolen, i hvert fald ikke med skolesager. Jeg har lige indrettet nyt kontor derhjemme, og det gav jo anledning til noget oprydning. I den forbindelse faldt jeg over min gamle ”standpunktsbog”. Heri havde min klasselærer op til jul i  8. klasse skrevet, a hvis jeg ville gøre mig håb om en afgangseksamen til sommer, så skulle jeg altså til at tage mig sammen. Sådan en karakter bog, skulle jo fremvises derhjemme, og mon ikke der blev talt med tydelige bogstavere, så ham drønnerten kunne komme i gang. Jeg fik i alt fald min afgangseksamen.  

Måske er det derfor jeg kan ikke forstå, at der findes ghettoer, hvor politi og andre myndigheder ikke kan færdes. Når vi har en lovgivning der sætter nogle regler for opførsel, må vi vel også have nogle sanktions muligheder overfor dem der ikke lige kan finde ud af at følger de fælles regler. Jeg vil glæde mig til, at der bliver taget noget blødhed og noget politisk korrekthed ud af vores håndtering af samfundet. Konsekvens har altid været et godt virkemiddel, når regler har skullet følges.

 

Der er kommet et nyt modeord på den politiske scene. Politikerlede! Som politiker i spe, man jeg jo se mig selv i spejlet, og vurdere om jeg hælder brænde på det bål. Udgangspunktet er vel, at det handler om bristede forventninger og brudte løfter. Så er det gode spørgsmål jo, har forventningerne været for høje, eller var løfterne for vidtløftige? Eller går det hele op i meningsmålinger og håb om valg, koste hvad det vil.

Velmenende personer råder mig af og til, til at mene noget bestemt i en konkret sag. Ellers får du ørene i maskinen hos de og de vælgere. Er det ikke netop den slags forsøg på at tilfredsstille alle, der jo på forhånd er dømt til at mislykkedes, der skaber de bristede forventninger?

Da Lars Lykke for nylig måtte tage ønsket om at forhøje pensionsalderen med ½ år af bordet, var bla. Martin Krashnik ude med, at nu måtte LLR udskrive valg. Nu er jeg personlig glad for, at det ikke er selvfede journalister, som Krashnik, der beslutter hvornår vi skal have valg, men derimod folketinget. Ellers tror jeg vi kunne få mange valg i løbet af et år. Jeg tror ikke troværdigheden ville være steget, om det valg var blevet udskrevet, jeg tror at  vælgerne har en berettiget forventning om, at når der er afholdt valg, så holder dette valg, som grundloven foreskriver, i 4 år.

Jeg kan ikke huske, at noget parti har haft det absolutte flertal i folketinget. Når ikke et parti har det, er det jo netop vi får disse kludetæppe løsninger. Med grundloven i hånden, har vi netop et folkestyre, hvor så mange som muligt er med i beslutningerne. Et folkestyre, som jeg i den grad synes er værd at fejre, også selv om jeg af og til ønsker visse politikere hen hvor peberet gror. I sidste ende vil jeg alligevel ikke undvære modspillet.

Som Venstre mand kan jeg i denne tid kun glæde mig over, at Venstre stadig sidder med regeringsmagten, om end det er sammen med LA, Konservative og på DF´s nåde. Ikke fordi mange venstrefolk lige for tiden elsker DF, men…… det er så de muligheder der lige nu er.

Så i stedet for at skælde ud på DF, synes jeg vi skal glæde os over de resultater der trods alt stadig kommer. Lad mig blot nævne at der siden valget er kommet 79.000 flere i job, der er indgået et boligforlig, der er langt færre kontanthjælpsmodtagere, der kommer så langt færre flygtninge, at der nu er plads til at bruge flere penge på nødhjælp og så sent som i torsdags blev der vedtaget en længe ventet liberalisering af planloven. Så jo, venstre får noget fra hånden.

 

Rigtig god grundlovsdag.

 

                                    

 

Mere ensartethed

Indlæg i Nordjyske Stiftstidende Aalborg 23. septemper 2017

Forfatter: Henrik Buchhave Regionsrådsmedlem og folketingskandidat (V) 

SYGEHUSSTRUKTUR: Søren Wormslev efterlyser i en analyse forleden søndag regionspolitikernes holdning til den fremtidige sygehusstruktur i Nordjylland.

Ulla Astman (S) har givet det lette svar, at der ikke er fysisk kapacitet til at lukke sygehuse, selv ikke når det nye supersygehus efter planen står klar i 2020.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne ser, at vi i fremtiden stadig har en decentral struktur. De lokale sygehuse løser en vigtig opgave med diverse specialer, og det gør de effektivt.

Lad universitetshospitalet løse alle de specielle specialer, og lad os fortsat bruge de mindre huse til at sikre produktiviteten på de mere driftsbetonede opgaver. Det vil fortsat være med til at sikre korte udredningstider og korte ventetider på behandling.

Samtidig er det en selvfølge, at der fortsat skal være akutmodtagelser, også i Hjørring og Thisted. Der blev også for nylig taget første spadestik til en ny mor/barn-bygning i Hjørring, hvilket også er en fremtidssikring.

Venstre har foreslået, at vi efter ibrugtagning af det store NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital) skal arbejde hen imod en fælles ledelse af hele hospitalsvæsenet i Nordjylland. Vi tror på, at det kan være med til at styrke de enkelte hospitaler, også med rekruttering af kvalificerede læger, som kan tilbydes en varieret ansættelse med alle typer opgaver, fordelt på forskellige matrikler. Det vil også være med til at sikre en ensartethed i måden, de enkelte sygehuse drives på.